Skip to content
All posts

Grøn Omstilling: Fra Klimarapport til Handling

Den seneste klimarapport er kommet med alarmerende oplysninger om en markant stigning i udledningen af drivhusgasser. Rapporten bekræfter behovet for en omfattende grøn omstilling, hvor Energiselskabet Elg står klar til at spille en afgørende rolle. Vi er fast besluttede på at bidrage til en bæredygtig fremtid.

Klimarapporten viser tydeligt, at udledningen af drivhusgasser er steget betydeligt. Dette skyldes primært afbrænding af fossile brændstoffer, såsom kul og olie. Denne uholdbare praksis forværrer klimaforandringerne og sætter vores planet i fare.

Er den grønne omstilling ikke rigtig slået igennem? På trods af det markante fokus på grøn omstilling i de seneste år, kan vi stadig ikke se en mærkbar effekt på vores udledning af drivhusgasser. Selvom vi her i vores lille land har haft meget fokus på vind- og solenergi samt andre vedvarende energiformer, så spiller den globale dynamik en endnu større rolle.


Når vi ser på Kinas udledning, er den nærmest eksploderet siden år 2000 og frem til i dag. Selvom USA's udledning er faldet en smule, udleder en amerikaner stadigvæk markant mere end en kineser. Indien er også begyndt at øge deres udledning, på grund af stigende levestandarder og forbrug.

Desuden er der mange store vestlige industrivirksomheder, der har flyttet deres produktion til Indien og Kina, hvilket også påvirker udledningen.


Disse klimaforandringer har også indvirkning på Danmark. Klimaforandringerne er allerede tydelige flere steder i verden. Europa oplevede en alvorlig tørke sidste sommer, klimaforandringerne forårsager sultkatastrofer i Afrika, og Sydeuropa, som Spanien, der allerede er plaget af skovbrande, før sommeren overhovedet er begyndt.

Det er tydeligt, at vi har brug for en global indsats og en mere omfattende grøn omstilling for at imødegå disse udfordringer. Som energiselskab er vi forpligtede til at bidrage til denne indsats ved at tilbyde grøn energi og opfordre vores kunder til at træffe bæredygtige valg i deres energiforbrug.

Ved at skifte til Elg kan vores kunder aktivt bidrage til at reducere deres eget CO2-aftryk. Vi tilbyder udelukkende vedvarende energikilder, der reproducerer sig hurtigere, end de bruges. Dette betyder, at vores kunder får en pålidelig og grøn energiforsyning, samtidig med at de gør en positiv forskel for miljøet.

Vi opfordrer alle til at tag handling i dag og være en del af den nødvendige grønne omstilling. Ved at klikke på linket nedenfor kan du blive Elg-kunde og være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid for kommende generationer.  https://elgpower.dk/privat-sign-up-energiselskabet-elg


Vi kan alle sammen gøre en forskel. Lad os arbejde sammen mod en mere bæredygtig fremtid og bekæmpe klimaforandringerne, både herhjemme og globalt.